Gudstjeneste Kristi Himmelfarts Dag

For første gang i 2 måneder kunne vi i dag holde gudstjenester i Hasle- og Ruts Kirker. Her nedenfor kan du læse salmenumre og prædiken.

Du kan også se optagelser fra gudstjenesten i Hasle på: https://www.facebook.com/417697948407645/videos/3021446837947117/

Kristi Himmelfartsdag 21.05. 2020

sl 113; Apg 1, 1-11; Luk 24,46-53

Hasle 9.00 og Ruts 10.30

Klokkeringning

Velkomst og instruktion

Præludium

Indgangsbøn

722 Nu blomstertiden kommer

Kollekt

(Læsning)

Trosbekendelsen

Evangelium

Prædiken

318 Stiftet Guds søn

Nadver efter c-ritualet (som vi plejer) inkl. nr. 439 O du Guds lam.

Velsignelsen

345 Guds menighed

Postludium

Prædiken

Kristi himmelfartsdag er normalt en dag, som ingen lægger særligt meget mærke til – medmindre man lige skal til konfirmation – eller ordne noget særligt i haven – eller have sig en lille 4-dages ferie.

Og så i år bliver den jo særligt bemærket, fordi det er første gang vi kan samles til gudstjeneste i kirkerne efter 2 måneders lukning.

Men selve dagen som helligdag – hæfter de fleste sig ikke ved. Ikke på samme måde, som med påske og pinse –

Men Kristi Himmelfart! Hvad skal vi med den – ud over altså at have en dejlig fridag?

Måske er det der med ”himmelfart” lidt for mærkeligt for os.

Hvad er det for noget mærkeligt noget – det der med Jesus, der ”for til himmels” – eller med ordene fra evangeliet: Han blev ”båret op til himlen”. Eller som det står i Apg: Han blev ”løftet op” og en ”sky tog ham bort fra deres øjne”.

Hvad er det for noget? Havde det nu været i vores tid det skete ville vi vel have tænkt det var en helikopter fra Navy Seals, der kom og hentede ham? Eller en eller anden form for nymodens løftemekanisme på ryggen af ham!

Men den slags havde man ikke den gang – ikke så vidt vi ved i hvert fald – selvom romerne havde udviklet en del teknik.

Hvad var det for noget? Hvordan kunne han pludselig blive løftet op og forsvinde for deres øjne?

Jo, han gik jo ind i den himmelske verden, siger vi. Og det er også det, som Det nye Testamente forkynder og det vi siger i trosbekendelsen: Opfaret til himmels osv.

Men– HVAD BETYDER DET?

Jeg tror det er her – mange mennesker står af – og ikke interesserer sig mere for Kristi himmelfart. Fordi det er blevet så diffust, hvad det betyder. Og hvorfor skulle man interessere sig for noget som ikke rigtigt betyder noget?

Derfor har jeg tænkt mig, at vi i dag skal fokusere lidt mere på, hvad det betyder det her – Det her med Jesu overgang fra denne verden – til den himmelske verden.

Hvad er det for noget? – Ja, denne verden kender vi jo. Den er vores daglige erfaringsverden. Den behøver jeg ikke sige noget videre om. Men hvad med den himmelske verden og forbindelsen mellem vores verden og den himmelske verden. Hvordan er det med den?

Ja, før vi tænker videre over det – skal vi nok allerførst lige gøre os klart, at når vi i kirken taler om den himmelske verden, så er det ikke blot en fantasiverden vi tænker på. Ikke blot som i et eventyr, hvor vi fortæller om både det ene og det andet helt fantastiske – men alle sammen godt ved, at det blot er et eventyr. Dvs noget uvirkeligt – noget opdigtet.

Når vi her i kirken taler om himmerige, er det ikke noget vi blot forestiller os – som med et eventyr – men vi forestiller os, at det er noget virkeligt. En verden, som virkelig findes i den virkelige verden – uden for vores fantasi – uafhængig af os.

Så for at forstå lidt mere af det her med himmelfart og en himmelsk verden – må vi altså begynde med at gå ind på tanken om, at virkeligheden er meget større end, hvad vi kan se med vores øjne og måle med vores instrumenter.

Den fysiske verden – det fysiske univers – denne verden – er blot en lille del af en større virkelighed – en del af en endnu større verden, der er usynlig for os – Bibelen kalder denne usynlige verden for ”den himmelske verden”!

Nu i vores tid er videnskabsfolk blevet rigtig dygtige til at kigge langt, langt ud i denne verdens synlige univers – og det synlige univers er i sig selv ufatteligt stort. Svimlende!

Men alligevel er det kun en del af noget endnu større – en del af den himmelske verden. –

Jeg forestiller mig ikke, at den himmelske verden er en del af denne verdens univers – og måske findes et eller andet sted ude i yderkanten af universet – sådan at man kunne rejse derud og finde den himmelske verden. Sådan tror jeg ikke det er. –

Nej, den himmelske verden, må være en helt anden tilværelsesform – en anden måde at være på – en anden dimension måske, som vi ikke kan opfatte, med vores sanser.

Og jeg forestiller mig, at den himmelske verden på den måde – så at sige omslutter vores verden – og er overalt – blot helt usynlig for os.

Så vel er den himmelske verden ”langt fra os” i den betydning at vi ikke kan se eller føle den. – Men samtidig er den uendeligt nær – i den betydning at vi hele tiden er omsluttet af den himmelske verden – og omsluttet af Gud  –

Gud …  er …  ikke langt borte fra en eneste af os. For i ham lever vi, ånder vi og er vi (Apg. 17,27-28).

Vi kan som nævnt ikke se denne himmelske verden – og ikke se Gud – med vores øjne –

Men omvendt kan Gud – og andre himmelske væsener (engle og den slags) godt se os og opfatte os i denne verden.

Sådan tror jeg det på en eller anden måde må hænge sammen med forholdet mellem vores verden og den himmelske.

Før Jesus kom til denne verden – og blev menneske – var han hos Gud i den himmelske verden. Men for at redde os til evigt liv – blev han menneske som os – Han levede her som synligt menneske i ca. 33 år – og I kender allerede meget til, hvad han gjorde her i verden. Det vil jeg ikke gentage i dag.

Men da han havde fuldført sin mission på her på jorden – skulle han tilbage til den himmelske verden igen. Det er det, vi fejrer Kristi himmelfarts dag.

Ja, men er det da noget at fejre og glæde sig over? Var det ikke bedre, hvis han var blevet her på jorden – og havde fortsat med at gå rundt og helbrede osv?

Nej – for der er det ved denne her verden – at her kan man kun være et sted af gangen og kun bekæmpe det onde i enkeltstående tilfælde, lige der, hvor man er.

Men når Jesus nu er, i den himmelske verden, kan han være nær overalt – og slås mod det onde og helbrede og gøre mirakler alle steder på jorden på én gang.

Og når han nu er der i den himmelske verden – har han altid – sammen med Gud – fat i den lange ende af alt, hvad der sker i denne verden. Al magt er givet til Jesus. Den himmelske verden har magten over denne verden –

Så da Jesus igen blev optaget i den himmelske verden – betød det ikke, at han slap kontrollen med denne verden – Tvært imod –

Det betød, at han fik overdraget magten over hele verden – af Gud sin far i Himlen –

Det betød at han sætter sig i førersædet for verden.

Det betød, at han greb roret på denne verdens rejse gennem tiden.

Så sandelig er der noget at fejre Kristi Himmelfartsdag – og noget at glæde sig over. Han som kom til verden – og gav afkald på sin herlighed og sin magt og sit liv – for at kunne frelse os mennesker fra døden og dommen. Han er nu igen – netop dér, hvor han allerbedst kan bringe frelsen til alle mennesker. –

Han har gjort, hvad han skulle gøre som menneske i denne verden – og nu er han i den himmelske verden – og bruger al sin magt på at frelsen må nå til så mange som muligt.

Og han har ikke efterladt os alene tilbage i verden – men er nær overalt. Han er foran dig – og bag ved dig. Over dig og under dig.

Han er aldrig langt borte fra dig, men nær! Ja, han bor i dig, som tror.

Så med tanke på den himmelske verden og Jesus – der nu er dér og har al magten  – kan du altid bede, som salmisten i den 139. salme:

Herre —  5  bagfra og forfra omslutter du mig,
og du lægger din hånd på mig.
v8  Stiger jeg op til himlen, er du dér,
lægger jeg mig i dødsriget, er du dér.
v9  Låner jeg morgenrødens vinger
og slår mig ned, hvor havet ender,
v10  så leder din hånd mig også dér,
din højre hånd holder mig fast.
v11  Siger jeg: »Mørket skal dække mig,
lyset blive til nat omkring mig«,
v12  så er mørket ikke mørke for dig,
natten er lys som dagen,
mørket er som lyset (for dig).