Endnu engang kan vi holde gudstjeneste hjemme: Søndag d. 17. maj er 5. søndag efter påske. Vi har igen lavet en lille video, som du kan bruge til at holde gudstjeneste derhjemme. Den findes senest fra søndag morgen på “Hasle-Rutsker sogne på Facebook, videoer”, som du let kan finde ved at google.
Du kan også læse gudstjenesten her:
Velkommen til Gudstjeneste!
I den kommende uge kan vi igen mødes i vores kirker, så dette bliver måske den sidste ”videogudstjeneste” i denne omgang.
Det er i dag 5. søndag efter påske og de bibelske læsninger kan ses fra side 1158 i salmebogen. I dag taler Jesus til os om noget meget, meget herligt. Mere herligt end denne verden – Så meget mere herlig, som en blomst er mere herlig end et blomsterfrø.
Bibeltekster: Es. 44,1-8; Rom. 8,24-28; Joh. 17,1-11.
Læsning fra: Rom. 8,24-28 (Alterbogen)
Salme nr. 29, Spænd over os dit himmelsejl
Bøn før prædiken
Gud og far i Himmelen – tak at du har gjort din søn HERLIG – gennem døden – Giv os alle del i hans herlighed – så vi må leve i evig herlighed hos dig!
Prædiken
Det er jo en HERLIG årstid lige nu – og selvom vi er noget trykkede på flere måder – over corona-krisen og dens følger, så kan man jo ikke lade være med at glæde sig over den skønhed, som myldrer frem i naturen lige nu. Herligt! Hvor er det dog herligt!
Og naturens herlige forår ser jeg som et billede på den himmelske herlighed, der venter alle kristne på den anden side død og grav.
Til den tid skal det bare blive endnu meget mere herligt, mere herligt end det herligste forår. Hold da op, hvor vil det blive herligt, når vi en dag slår vores øjne op dér – Der i Guds himmerige.
Men nu er det jo sådan med forår på vores breddegrader – at der altid gik en vinter forud. Et efterår og en vinter – før blomsterne piblede frem overalt. – Før det lyse løv farvede skoven grøn, var der en vinter, hvor grenene var nøgne, hvor vinden var kold, hvor frøene sov i jorden.
Da var det svært at se forårets herlighed. Den var skjult under muld – gemt i træernes nøgne grene.
Og sådan er det egentlig også med den herlighed, som venter os i Himmerige. Den er vanskelig at se, – nu mens vi lever her.
Vi befinder os billedlig talt stadig i vintertiden.
Godt nok kan vi – i forårets skønhed, i ungdommens vår, i forelskelsens lykke – fornemme lidt af den himmelske herlighed – men når vores kroppe ældes, når sygdomme får magten over os, når vi lider og dør – så er det virkelig svært at få øje på al den herlighed, som skal komme på den anden side død og grav.
Men alligevel håber vi – og tror – at den kommer! – Ja, vi ved det i troen – ligesom vi – mens det endnu er vinter ved, at foråret kommer en dag.
Dengang Jesus var ved at dø – var det også på den her måde – og det var meget svært for hans disciple at se hans herlighed i døden. De kunne jo ikke på forhånd se ham i opstandelsens herlighed.
De så kun at denne verdens lidelse ramte ham: Hadet, anklagerne, drabet på ham. Hvad herligt var der ved det?
Ikke desto mindre var det netop dét, der gjorde Jesus HERLIG. – Gud gjorde ham HERLIG, ved at lade ham dø – og så vække ham til live igen!
Jesus talte om det her flere gange – og sammenlignede det med forholdet mellem et frø og en blomst – eller mellem det korn man sår i jorden og det nye strå og aks der vokser frem. –
En gang kort før sin død sagde han: Timen er kommet, da menneskesønnen skal gøres herlig – men hvis kornet ikke lægges i jorden og dør, bliver der kun det ene korn, – men hvis det dør bærer det mange fold. (Joh. 12.23-24).
Og så den sidste aften, han var sammen med sine disciple i denne verden – bad Jesus sådan her til Gud: Fader, timen er kommet, herliggør din søn – … Fader herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til. –
Jesus beder altså om, at han må blive lagt – som et frø i jorden – At han må blive lagt i ”dødens muld” – og dø – for at han kan vokse frem igen med opstandelsens HERLIGHED.
Og så skete der jo det, – efter han havde bedt denne her bøn – at han gik ud i natten – blev taget til fange – blev anklaget og tortureret – Og om morgenen blev han dømt til døden – og henrettet på et kors.
Det så SLET IKKE spor herligt ud – Ikke herligt, men hæsligt så det ud!
Hans herlighed forsvandt i lidelsens og dødens mørke, som et frø forsvinder i jorden, når det bliver sået.
Men tre dage efter blev han levende igen – og hans disciple så ham i live –
Som når havemanden – ser den første grønne spire bryde frem af mulden – Sådan stod Jesus op fra de døde.
En førstegrøde af de døde.
Og det fantastisk herlige ved det her – det er – at det ikke bare skete med ham og for hans skyld. Men det skete for at vi alle sammen skal blive taget med i den herlighed.
Og nu forkyndes det for os – hos Paulus (Rom 6,4ff): Alle I som er døbte – har del i hans død – Ja, I er både døde og begravede sammen med Jesus – Og er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans! Skriver Paulus.
Så er I da – alle døbte og kristne mennesker – lagt som frø i dødens muld – og vi skal alle dø –
Ikke for at dø – men for at spire til nyt liv i opstandelsen – ved Guds og ved Jesu kraft.
Og selv om vi nu – i denne skønne sommertid – måske ind imellem føler, at verden næsten ikke kan blive skønnere – så er der dog noget meget, meget mere skønt i vente – til alle, som tror. Noget meget, meget mere skønt i evighedens HERLIGHED.
Jeg har her en pose med nogle frø – eller løg – Der er ikke meget herlighed ved de løg – de ligner ikke liv og herlighed! Men det bliver de til, hvis de lægges i jorden.
Der er også et billede af, hvad de skal blive til. Et billede der giver mig forventninger om, hvad der skal spire frem af jorden.
Men billedet ER ikke det samme, som de blomster der skal komme – De levende blomster der kommer er mere herlige end det skønneste billede på pap og papir.
Denne her pose med løg – kan godt bruges som et billede på forholdet mellem vores liv i denne verden – og det evige herlige liv, som skal komme på den anden side død og grav.
De indtørrede løg/frø er et billede på den lidelse og den død, som vi alle må lide i denne verden. Det ser ikke spor herligt ud.
Billedet på posen er – som det allerbedste vi kan opleve i denne verden. Smukt og flot.
Men det som skal komme – Det evige liv – er bare så meget mere herligt – så meget mere, som de rigtige blomster er mere herlige end frøposens billede.
Jesus er allerede vendt tilbage til al den herlighed – i den himmelske verden – og han ønsker af hjertet at gøre os alle sammen lige så herlige hos Gud.
Og enhver som kommer til ham og tror på ham – gør han herlig– i al evighed.
Vi kan ikke se al den herlighed med vores øjne, så længe vi lever i denne verden.
Når livet er bedst, ser vi kun frøposens billede.
Og når livet er værst – ser vi kun døden og lidelsen.
Men sådan er det, med de dødes opstandelse, skriver apostlen: v43 Hvad der bliver sået i vanære, opstår i herlighed.
Hvad der bliver sået i svaghed, opstår i kraft.
Så når lidelsen kommer til dig – du som håber på Jesus –
Når lidelsen rammer dig og når døden truer– så kan du sige:
Timen er måske ved at komme, hvor jeg skal herliggøres.
For når du dør – gør han dig HERLIG. Herlig for evigt hos Gud!
Amen!
Lad os bekende vor kristne tro: (Siges)
Salme nr. 7, Herre Gud dit dyre navn og ære.
Fadervor.
Salme nr. 750 Nu titte til hinanden