Store bededags refleksioner

Refleksioner til store bededag.

Findes også på Video på Facebook. Klik på “read more” og derefter på linket: https://www.facebook.com/417697948407645/videos/583130802308119/

Evangelielæsning Matt. 3,1-11

Det er store bededag på fredag – og det er tid til at bede!

Og hvor er det godt, at vi har fået tid – til at bede.

For det er på en eller anden måde det allervigtigste vi mennesker i det hele taget kan gøre. Bede til Gud.

Vi kan stadigvæk ikke samles i kirkerne – men heldigvis kan vi bede, uanset hvor vi er.

Der kommer en dag, sagde Jesus engang, hvor det hverken er i Jerusalem eller på Garizims bjerg man skal tilbede Gud – men en dag, hvor alle dem der beder skal bede i Ånd og i Sandhed – uanset, hvor de er.

Og Helligånden – og Sandheden (Jesus) er jo overalthvor mennesker tror på ham – Så du kan bede uanset hvor du er – og Gud hører din bøn, uanset, hvorfra den kommer.

Under normale omstændigheder kan du gå op i kirken for at bede ..  Det kan du så ikke lige nu.

Men du kan bede overalt, hvor du færdes.

Du kan bede, når du vågner om morgenen ..  Du kan bede, når du lægger dig for at sove …

Du kan bede, når du skal spise – eller når du skal lave kaffe – eller når du sidder og læser avisen ..

Og du kan bede, når du er ude at løbe eller gå – eller når du sidder i naturen og nyder solen.

Og du kan takke, når du er glad – men også bede – når du oplever problemer – Uanset, hvor mørke forholdene kan blive – så er det ikke nogen hindring for bøn.

Når som helst, og hvor som helst kan du bede til Gud og hans søn Jesus – for Han er overalt med sin Ånd.

Men …  det er nu ikke helt så let som det lyder, tænker nogen måske?

Det der med bøn – er det ikke mest for meget religiøse mennesker?

Er det ikke noget særligt, man skal have i sig – for at det giver mening?

Nej – det er det faktisk ikke. Det er ikke noget særligt, som kun nogle få mennesker kan få noget ud af. Bøn er for alle.

Der skal ikke noget særligt til – for at bede. Man behøver ikke være særlig religiøs for det, eller føle sig i en særlig stemning.

Bøn er jo ganske enkelt bare at snakke til Gud – og bede ham om noget, eller sige ham tak for noget. Ligesom, når du takker et andet menneske for noget, eller beder et andet menneske om hjælp.

Og den kraft, der gør at bøn hjælper – findes ikke i bønnen eller den bedende selv – men i Gud, der hører bønnen.

Så om Gud hjælper dig, når du beder kommer ikke an på kvaliteten af din bøn – eller din kraft og overbevisning, når du beder.

Lad mig bruge et billede: Hvis nu du en vinterdag er kørt i grøften med din bil – (Det kunne ske, dengang der stadig kom sne en gang imellem) – og der sidder din bil dybt nede i en snebunke – og du kan ikke selv rokke den ud af stede – og hjulene snurrer bare rundt.  –

Men så kommer der en bil forbi med fire unge stærke mænd, der plejer at arbejde hårdt. – Du gør tegn til dem, at du har brug for hjælp, du spørge dem, om de vil hjælpe dig – men har ikke meget håb. – Men vupti, så står den oppe på vejen igen.

Mon din bil kom fri, fordi din bøn om hjælp var fuld af kraft? Nej den kom fri pga. de unge mænds styrke. – Sådan er det også med din bøn og Guds hjælp.

Det kommer ikke an på, hvor god du er til at bede – eller hvor stærk styrken er på din tro – Men det kommer an på Gud, der hører din bøn og ser din hjælpeløshed – Det kommer an på Gud, der griber ind og hjælper dig, når du beder ham om det.

Styrken i bøn findes ikke i den, som beder, men i Gud, som hører og hjælper.

Derfor er den allerbedste forudsætning for en kraftfuld bøn – måske i virkelig

Når magtesløshed, tomhed, tørhed i mennesket selv – bliver til hjælpeløse sukke og råb til Gud – får bønnen kraft – For så hjælper Gud med sin mægtige kraft. Guds kraft udfoldes i menneskets magtesløshed.

Men så længe vi selv har magt og kræfter og planer tilbage, så er det så let at glemme at bede.

Og jo mere, vi stoler på os selv og vores egne muligheder – jo lettere er det, at glemme at bede – eller bare at søge sig selv i bønnen – i stedet for at søge ud imod Gud.

Så det er slet ikke så dårligt, når Gud piller vores egne muligheder fra os. – Det kan være meget ubehageligt, håbløst, fortvivlet – men det er slet ikke så dårligt, hvis det får os til at bede til Gud.

For det, der har allermest betydning for et menneskes liv, det er, om det beder til Gud eller ej.

Bøn er det allervigtigste af alt – Bøn forandrer alt.Fordi bøn lukker op for Gud og hans kraft i dit liv.

Så, hvis du ikke har gjort det før – så vov dig ud i det: Begynd at bede! – Og lev i bøn. Bed i tide og utide – så snart du har lyst – og når du ikke har lyst, men har brug for Guds hjælp.

Bed når du går, bed når du cykler, når du kører bil osv..  tal til Gud –– fortæl ham, hvad du tænker på – og vent på hans hjælp – og lev og gør de ting du kan, mens du venter på Gud.

Og bed ikke kun – om det daglige brød – i denne verden – men også om det brød, som giver evigt liv. …

Det tror jeg også er noget vi let glemmer – at bede om det evige liv. At bede om at kunne finde den smalle, næsten usynlige vej, der fører til Himmerige.

Men også her gælder det, at den som søger finder, og den som banker på, lukkes der op for …

Så også når det drejer sig om at få evigt liv, er bøn det allervigtigste, du kan gøre. Mere vigtigt end teoretisk forståelse, mere vigtigt end viden, mere vigtigt, end at kende alle de rigtige svar.

For – hvis du beder til Gud og Jesus om tilgivelse for dine synder og evigt liv – tror du så han vil give dig fortabelse – fordi du ikke forstår det hele og ikke formår at forbedre dig?

Nej, langtfra – han vil høre din bøn og lede dig ind i Himmerige.

Han vil fylde dig med sin Ånd og sin Sandhed– så han lever i dig – og du lever i ham.

Så stol da Jesus, Guds søn – at han hører dig og hjælper dig –– og bliv ved at bede!