Til hjemmegudstjeneste 26. april

Anden søndag efter påske. Kommer også på video på kirkens facebookside: https://www.facebook.com/Hasle-Rutsker-sogne-417697948407645/

 

De bibelske læsninger kan findes fra side 1139 i salmebogen.

 Første salme: 748 Nu vågne alle Guds fugle små (gamle salmebog 695)

 Første læsning: Salme 23 (Findes i salmebogen side 1139).

 Bøn før evangelielæsning.

Vor Gud og far i Himlen, hjælp os at kunne høre Jesus´s stemme – og følge efter ham alle vores dage. Amen!

 Evangelium:

v22  Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. v24  Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: »Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.« v25  Jesus svarede dem: »Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig.

 v26  Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. v27  Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, v28  og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. v29  Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. v30  Jeg og Faderen er ét.« (Joh.10,22-30).

 Prædiken

Jesus er en den gode hyrde! – Men bryder vi os egentlig om at være hans får?

Ville vi egentlig hellere være noget andet i forhold til Jesus og Gud – noget andet end FÅR.

Der var mange mennesker der diskuterede meget med Jesus, dengang han gik omkring her på jorden – nede i den romerske provins Judæa.

De var meget interesserede i, hvem han var – for de ledte efter en – der kunne hjælpe dem. –

De ventede på – og ledte efter en ”Messias” – en ”frelser”

Kunne det være Jesus?

Der var krise i landet – folket var undertryk – og deres jødiske tro var under pres. – Og det var en meget langvarig krise – I næsten hundrede år havde romerne siddet hårdt på magten i landet – og de kunne bestemme alting.

Men jøderne viste jo fra deres hellige skrifter, at Gud en dag ville komme og hjælpe dem. En dag ville Messias komme – frelseren – der skulle hjælpe dem ud af undertrykkelsen. –

Som dengang Moses hjalp dem fri fra Ægypten! –

Som dengang David var konge – og landet var stort og frit.

En dag ville den rigtige mand komme! –

Det kunne måske være Jesus? Han havde potentialet –

Men der var noget, der slet ikke passede. Hvad skulle de tro?

Og her – oppe i templets forgård – trænger de så ind på Jesus – slår ring omkring ham – kræver et svar: Sig os det nu!

Hvis du ER Kristus, Messias – så sig det rent ud!

Ikke mere gådetale – ikke mere bortforklaring – ikke mere tvetydighed! Vil du være vores Kristus – eller vil du ikke?

Jeg HAR allerede sagt det – svarede Jesus! Men I vil ikke tro det!

Og det er fordi I ikke hører til mine får!

Mine FÅR??? Hvad mente han?

Hvorfor talte han om får og hyrder – når de talte om Messias – Kristus? –

De var jo ikke får – som ledte efter en hyrde – men et folk, som ledte efter en konge!

De forstod ikke, hvor han ville hen med al den fåre- og hyrdetale.

Og det er måske heller ikke særligt flatterende – at blive sammenlignet med får. Og ikke en særligt tillokkende tanke, at skulle blive, som et får – for at kunne forstå, hvad Jesus siger.

Hvis du nu skulle vælge dig et dyr, som symbol på dig selv, hvilket dyr ville du så vælge? Dit første valg ville sikkert ikke være en ged, eller en ko, eller et får.

Hvilket dyr ville du vælge, som symbol på dig selv?

Jeg ville i hvert fald hellere sammenlignes med visse andre dyr: Ørne, bjørne, løver og den slags (selvom jeg godt kan se i spejlet, at der ikke er den store lighed).

Men at skulle blive – som et FÅR – for at kunne forstå Jesus!

Og evindeligt traske efter en HYRDE – gennem sit liv –

Når jeg nu hellere ser mig selv, som en LØVE, der følger – LØVERNES konge.

Det er da ikke det mest interessante – at skulle blive som får!

Men ikke desto mindre – er det lige netop dérDér i det at blive som et FÅR for Gud – at åbningen findes. Åbningen mellem vi mennesker og Gud.

Mine FÅR hører min røst siger Jesus!

Og jeg kender dem – og de følger mig!

Det er dér hemmeligheden ligger – Hemmeligheden om et fælleskab mellem Gud og os mennesker: Høre – kende – følges ad.

Egentligt ER – ALLE mennesker jo som får – Dvs. afmægtige, hjælpeløse, uvise i forhold til Gud –

Men så længe et får ikke vil være ved det, og hellere vil være som en løve – bliver der ikke noget fællesskab – for så kan fåret ikke høre Gud.

Men når et menneske begynder godt at kunne se det: Se sin afhængighed af Gud – se sin hjælpeløshed i forhold til livet og døden – så begynder ørerne at åbnes for Guds røst.

Mine får hører min røst siger Jesus! –

og jeg kender dem – tilføjer han så. Han kender, dem der hører! Det betyder ikke alene, at han kender til dem – og ved alt om dem – (han ved jo i forvejen alt om alle) – men her betyder kendskab, at han også har fælleskab med dem, kendes ved dem som sine, er hos dem! I et tæt, tæt fælleskab.

Ja, et sted siges det, at han BOR i alle, som tror.

Og de følger mig! Siger han – Det er det tredje – han siger om dem:

De følger mig!

Her er vi igen inde i ”hyrdebilledet” – Billedet af hyrden – der ser på fårene – og kalder på dem.

Og så kommer de hen til ham – fordi de kender røsten – og de flokkes om ham – og følger med ham.

Og han ser til dem, og tager sig af dem og giver dem alt, hvad de trænger til.

Sådan er det for alle, der tror på mig, siger Jesus:

De hører min røst.

Jeg er sammen med dem og sørger for dem.

Og de følger mig!

Og – en ting mere: Jeg giver dem evigt liv!

Det er jo det helt STORE! – Det totalt fantastiske ved at følges med Jesus. Han tager sig ikke alene af en, mens man lever i denne her verden – men også når man dør.

Så dem, der tror på Jesus – skal aldrig gå fortabt – for intet kan rive dem ud af Jesu hånd. Ikke engang døden.

Den derimod – der ikke tror – Den der ikke vil være et får for Gud –  har ikke noget håb: Sådan går det de selvsikre,
sådan ender de, der nyder deres egne ord –  De styrer mod dødsriget som får, døden er deres hyrde,
(Sl. 49: v14).  


Men alle, som tror på Jesus holder Jesus fast i sin favn

tværs gennem døden – tværs gennem skylden og dommen.

Døden kan ikke rive dem fra ham!

Deres synder får ham ikke til at give slip!

Og dommen, som kommer kan ikke ramme dem!

Og han bærer alle sine hjem – til de grønne enge – i Paradis.

Og DE er vigtigere end alt andetstørre end alt andet! 

 For det er Gud selv, der har givet dem til Jesus – og intet kan rive dem ud af Guds hænder – eller ud af Jesu favn! Intet!

Vel – så er det måske ikke det mest flatterende – at blive sammenlignet med får – Men det er nu slet ikke så dumt. Slet ikke så dumt, når det handler om at være et får for Gud og have Jesus som hyrde.

Dumt er det derimod – at være et får, der ikke synes, det har brug for sin hyrde, – fordi det tror, det er en bjørn eller en løve.

Som da Kong David af Israel sang:

 Jeg tænkte i min tryghed: Jeg rokkes aldrig i evighed! (Sl.30,7).

Meget bedre er det, at stemme i, når David et andet sted synger:

 Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
….     Selv om jeg går i mørkets dal,

frygter jeg intet ondt,

for du er hos mig,

din stok og din stav er min trøst.

Amen!

Kirkebøn og velsignelse

Vor Gud og far i Himmelen – og Herre Jesus Kristus! Vær du vores hyrde og hjælp os at høre og følge dig. –

Vi beder dig for alle, der lider under det ene eller det andet – for alle der bærer på sygdom,sorg eller andre tunge byrder.  –

Lige nu beder vi dig særligt om hjælp mod den verdensomspændende epedemi med coronavirus. Vær du nær med din hjælp og  trøst, hos alle der rammes, ræk din hånd ud med lægedom og stop sygdommens udbredelse.

Vi beder dig for den kristne kirke iblandt os ud over hele verden, særligt for dem, som forfølges pga. troen på dig. Vi beder dig for det jødiske folk.

Vi beder dig for de utallige mennesker ud over verden, som lider ondt på så mange måder – for hele skabningen, der sukker efter forløsning.

Vi dig for det danske samfund – for alle, der lever alene og for familier og ægteskaber, for børnene og de unge, og for de ufødte børn. Vi beder dig også for de ældre og gamle iblandt os, særligt for dem som ikke kan få besøg af deres kære.

Vi beder dig for hele vores samfund med alle institutioner og for ledelse og økonomi og arbejdsforhold.

Vi beder dig for vores kommune og kommunalbestyrelsen, og for folketinget, regeringen og kongehuset.

Giv dem og os alle fred, velsignelse og nåde – og led os så vi lever i troen på Jesus Kristus indtil han kommer. Amen!

 Den apostolske velsignelse:

Lad os med apostelen tilønske hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed,

og Helligåndens fællesskab være med os alle.  

Bed evt. din egen bøn – og derefter Fadervor.

Salme nr. 667 Skulle jeg dog være bange (gl.489)