Til hjemmegudstjeneste 09.04.2020

Her følger forslag til mini-hjemmegudstjeneste og prædiken på skrift

Skærtorsdag d. 9. april 2020

Dette skriv er tænkt som en hjælp til at holde gudstjeneste derhjemme. Nu, hvor vi ikke kan samles fysisk i kirken er det jo godt, at det går an at holde gudstjeneste derhjemme i familien – eller helt alene, hvis du bare er dig selv derhjemme.

Selvom vi ikke kan være fysisk sammen i kirkens hus så er vi jo stadig sammen i Ånden. – Og ved at holde gudstjeneste derhjemme kan vi blive mindet om, at vi ikke er alene om troen. Vi hører stadig sammen som ét legeme i Helligånden, selvom vi sidder i hver sin stue.

Velkommen til gudstjeneste!

Det er skærtorsdag og vi skal i dag standse op for Jesus´ sidste måltid med sine disciple – et jødisk påskemåltid. Ved det måltid skete der flere usædvanlige ting – som har sat sit præg på den kristne kirke og som har stor betydning for vores kristenliv i det hele taget. Bibelteksterne kan læses fra side 1106 i salmebogen.

Bed en bøn om at Gud må være og blive hos dig/jer og tale sit ord til dig/jer.

Syng første salme: 321, O, Kristelighed ,

Læs en af dagens bibeltekster, salme 116 eller 1. Kor.11,23-26. (side 1106-7 i salmebogen)

Syng den anden salme: 373 Herre jeg vil gerne tjene

Evt. bøn før læsning af evangeliet.

Bøn: Gud og fader i Himmelen – hjælp os at tage imod dine gaver. Hjælp os, at lade os tjene af dig – med dit liv, som du har givet for os. Tak fordi du elsker os SÅ højt!  Amen!

Læs evangeliet fra Joh. 13, 1-15.

Læs prædikenen:

Jesus var fuld af overraskelser.

Der var ikke noget overraskende I, at diciplenes fødder skulle vaskes. Vejene var støvede, man gik i bare tæer i sandaler og det var normal kutume, at gæster fik vasket deres fødder efter ankomst. Men det var normalt den ringeste tjeners opgave.

Men nu tog Jesus selv vaskefadet – Ham som de med rette kaldte for Herre og mester. Han holdt sig ikke for fin til at gøre disciplene den tjeneste.

Disiplene fattede ikke, hvad Jesus ville med det. Da, han igen havde sat sig fortalte han dem, at det var et forbillede han gav dem. I skal gøre ligesom jeg har gjort imod jer. –

I Jesu rige er det ikke noget mål at opnå en position, hvor andre må tjene en. Uanset hvilken position man har, skal man derimod se sig selv som en tjener for andre. Den der har magt og indflydelse skal anvende sin magt til gode for andre – til gavn for andre – til tjeneste for andre.

Efter min bedste overbevisning går eksemplet ikke på selve fodvaskningen som sådan – men på det, at fodvaskningen er den ringeste tjeners arbejde. – Jeg tror ikke det er meningen, at vi bogstaveligt talt skal begynde at vaske fødder på hinanden – men vi skal bogstavelig talt tjene hinanden – gøre godt mod hinanden – hjælpe hinanden osv. på alle mulige måder. Se målet med vores liv og virke – ikke som noget der skal til for at hytte os selv – men som noget, der skal til i et fællesskab med andre – til gavn for andre end os selv.

Altså gøre vores liv til en tjeneste for andre – vore arbejde – vores rolle i familien osv.  til en tjeneste mod andre – uanset om de er højere eller lavere end os i det samfundsmæssige hieraki.

Men som sagt: Disciplene fattede ikke, hvad der gik af Jesus – og én af dem, Peter ville simpelt hen ikke have det! Hold nu op Jesus! Du skal ikke vaske mine fødder!

Da kommer den næste overraskelseJesus insisterer!  Peter kan ikke få lov at blive sprunget over. Det er alt afgørende, det Jesus vil gøre for ham! – Hvis jeg ikke må vaske dine fødder, siger Jesus – har vi to ikke mere med hinanden at gøre!

Det her handler altså om mere, end at et eksempel på tjenstvillighed. Det handler også om, hvad det er – Jesus vil tjene os med. – Det Jesus vil gøre er er noget han er nødt til at gøre for Peter, hvis de fortsat skal have fællesskab.

Dette i sig selv – er måske nok værd at bemærke sig. Der er noget, der er helt nødvendigt, for at et menneske kan have fællesskab med Jesus og med Gud.

Fælleskab med Gud og hans søn er ikke bare noget man sådan har – automatisk – eller helt af sig selv. Der må ske noget med en – for at man har det. Det er nødvendigt, at Jesus får lov at gøre noget for en.

Og her er det er som om Peter fatter noget af pointen – når han så svarer: Ja, men så ikke alene fødderne men også “hovedet og hænderne” – hele mig!

Hvis det her handler om renselse – Jesus – så har jeg brug for at blive renset helt! Hvis det her også handler om synd, der skal vaskes af  – så er der mere end en smule af mig, der er beskidt – så er det hele mig, der har brug for renselse.

Hvad er det, der er så nødvendigt? Hvad er det, der skal til for at Peter og alle vi andre kan have fælleskab med Jesus og dermed med Gud? Hvad er det for en tjeneste, vi er nødt til at tage imod for at komme ind i Guds rige?

Jeg er iblandt jer, som den der tjener, siger Jesus et sted. Hvad er det han tjener os med?

Hos Mattæus og Markus siges det rent ud: Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv, som løsesum for mange!  (Mark. 10,45 og Matt 20,28)

Det er, hvad Jesus gerne vil tjene os med: Sit liv, givet som løsesum for mange.

 Ud over at være et eksempel til efterfølgelse for hans disciple, bliver Jesu tjenergerning – fodvaskningen –  altså også et tegn på, hvordan Jesus tjener os med hele sit liv – og hvordan vi alle sammen har brug for at tage imod hans tjeneste. Hvis vi ikke vil det– har han ikke noget med os at gøre!

 Og så skete det jo –– kort efter fodvaskningen – at han gjorde det i virkeligheden, – gik ud i natten og tjente os alle, ved at give sit liv.

Han gik ud i natten og bad: – Gud lad det gå mig forbi, hvis det muligt –

Men, det var ikke muligt, – hvis vi mennesker skulle reddes. Hvis han ikke havde gjort det – havde vi ikke haft noget med ham eller med Guds rige at gøre mere. Hvis han ikke havde gjort det havde alle mennesker for evigt været udenfor.

Han gik ud i natten og lod sig tage til fange, forhøre, dømme og dræbe – for at tjene os! Han kom ikke – for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv. Den enes død – givet til liv for mange.

 Hvad der mere præcist skete og betydningen af det, skal vi jo standse mere op fori morgen ved langfredagsgudstjenesten, som kommer på video.

 I dag skal vi – se lidt nærmere på, hvordan det så kommer til os – det som han gjorde den nat og den dag. Hvordan han i dag kommer til os for at tjene os med sit liv. Hvordan et ikke blot er noget, der skete for længe siden – men noget, der sker med os. Men for at se nærmere på det – vil vi først gå i den modsatte retning og begynde endnu længere tilbage end Jesus selv.

Det måltid, som disciplene var samlet til, da Jesus vaskede deres fødder, var det jødiske påskemåltid.

Jøderne havde jo fejret påske længe før Jesu tid. 1.500 år før var hans folk slaver i Egypten. Det havde de været gennem århundreder. Men så sendt Gud Moses for at befri dem.

Det år – en aften hen på foråret – sad Israelitterne rejseklare i deres huse og spiste kødet af et lam. Noget af blodet fra lammet havde de smurt på dørstolperne på yderdøren. Sammen med lammet spiste de bitre urter og uhævet brød. Imens gik Guds engel gennem landet og dræbte alle egypternes førstefødte. Men alle steder, hvor der var blod på dørstolperne. Der gik et jammerskrig over Egypten – og de nærmest jog Israelitterne ud af landet.

Til minde om udgangen fra Egypten – befalede Gud, – at Israelitterne hvert år skulle fejre ”påske” – ”forbigang”. De skulle spise lam sammen med usyret brød go bitre urter. Påskemåltidet var en helt central del af påskefejringen. Man fulgte et ret fast ritual. På et bestemt sted i ritualet skal familiefaderen med et citat fra 2. Mos (13,8) fortælle sine børn, at vi holder påske pga. ” Det Herren gjorde for mig, da jeg drog ud af Egypten”.

 At familiefaderen skal sige det på den måde – selvom han jo århundreder efter ikke selv havde oplevet det – var noget gådefuldt for de jødiske skriftfortolkere. Hvad var meningen? Den fortolkning de jødiske skriftlærde nåede frem til lød sådan her: I enhver generation skal mennesket betragte sig selv, som om han var draget ud af Egypten (Mishna Pesahim 10,5).

Den fortolkning blev en del af det faste ritual for det jødiske påskemåltid. Deltagerne mindes ikke bare, at Gud førte Moses og hans generation ud – Men i og med at de deltager i påskemåltidet, bliver de selv delagtige i det, der skete dengang, så længe før. Enhver jøde, der spiser påskemåltid skal derfor anse sig selv, for at have været med i udvandringen fra Egypten den første nat.

I denne jødiske tolkning, finder vi nøglen til forståelsen af de ord, som Jesus sagde, den aften – om brødet og vinen. Gør dette til ihukommelse af mig.

At ”ihukomme” Jesus i nadverens brød og vin er ikke bare et minde – i betydningen ”huske tilbage”. Men det er delagtighed. At deltage i nadveren – efter Jesus ord – giver delagtighed, i det som skete den nat og den dag, hvor han satte sit liv til.

Den der deltager i nadveren skal se sig selv, for at have været med i Jesu død. Han og hun skal sige til sig selv – Jeg hang der på korset sammen med Jesus. Da han døde, da døde jeg. Det var min straf han bar – hans død var mind død. Derfor er jeg i al evighed fri for fordømmelse og straf.

Vi holder påske pga. det Herren gjorde for mig, da jeg døde på korset – sammen med Jesus.

Og vi holder nadver fordi han nu selv kommer og bringer det til mig. ‘Dette ER mit legemeDette ER mit blod’ – givet for dig – og udgydt for dig. Han, som den nat – skærtorsdag aften – gik ind i mørke og død for os – gik også derind sammen med os – og han kommer nu til os –  med sin sejr over synd og død.

 Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme?  (1 Kor 10,16). Jo det er det !  

Om man tvivler, når man spiser, så ændrer det ikke noget ved det faktum. Dér – i brødet og vinen – sammen med ordene: ‘Givet for jer – Udgydt for jer’. Dér kommer Jesus den levende til dig –  Han kommer med det han gjorde for dig – med det som skete med dig den nat og dagen efter.  

Og selv om vi ikke lige nu kan samles i kirkerne – og holde nadver sammen – og mærke brødet og vinen i munden – så kommer han stadig til os – også derhjemme – kommer i Ordet og Ånden og bønnen. – Han kommer og vil tjene dig, med sin død for dig.

Og troen ser det og tager imod hans gaver. Det er alt sammen dit – det skete med dig i ham. Han gik fra det sidste måltid med disciplene – ind i natten og ind døden! Nu kommer han til dig, med det liv, han har vundet til dig.

 Ordene om, at enhver jøde skal regne sig selv som delagtige i udfrielsen fra Egypten fik de gamle rabbinere til at bryde ud i lovsang. Vi kristne, som har del i Jesu død har ikke mindre grund til at lovsynge:  v27  Herren er Gud, han skal give os lys... v28  Du er min Gud, jeg takker dig,

min Gud, jeg priser dig. v29  Tak Herren, for han er god,

hans trofasthed varer til evig tid (sl. 118).                   

Amen!

Bed Fadervor

 

Syng sidste salme: 345, Guds menighed er jordens største under.

 

Tak for fælleskabet om ordet og bønnen – og rigtig god dag!

Bedste hilsener Jens Jørgen Rasmussen, sognepræst.

 

Trøsteord til skærtorsdag.

Sl. 116  v5  Herren er nådig og retfærdig, vor Gud er barmhjertig;

v6  Herren vogter de uerfarne, jeg var hjælpeløs, men han frelste mig.

v7  Fald til ro igen, min sjæl, for Herren har handlet vel imod dig.

v8 Du har reddet mit liv fra døden, mine øjne fra at græde og min fod fra at snuble.

v9  Jeg kan vandre for Herrens ansigt i de levendes land

Jesus siger: den, der  kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort; (Joh 6,37)