Læseprædiken 3. søndag i fasten

Da vi som over alt i landet ikke kan holde gudstjeneste i Hasle-Rutsker kommer her evangeliet og dagens prædiken på skrift. Desuden også de salmer, vi skule have sunget og kirkebønnen. God læselyst. Bedste hilsener JJR, sognepræst.

 

Evangelium og prædiken til Hasle-Rutsker sogne.

15. marts 2020 – 3. s. i fasten, 2. række.

Bibelteksterne kan læses fra side 1086 i salmebogen eller i 2. Mos. 32,7-10 og 30-32; Åb. 2,1-7; Joh. 8, 42-51.

Søndagens tema

I dag stiller de bibelske læsninger os over for et meget grundlæggende spørgsmål. Hvem eller hvad leder os i vores liv?

Hvem er vores åndelige ”far”? Er det Gud? Er det noget andet? Er det måske Guds fjende, Djævelen?

Salmer planlagt til de gudstjenester, som ikke blev holdt pga. situationen med coronavirus.

743 Nu rinder solen op af østerlide (Mel: Zinck).

308 Helligånd vor sorg du slukke

414 Den mægtige finder vi ikke (Mel: Oluf Ring).

——-

321 O Kristelighed (Mel. Lindemann)

401 Guds ord det er vort arvegods (Eft. nadver)

224 Stat op min sjæl i morgengry

Bøn før evangelielæsning

Gud og Far i himmelen, åben mine øje for, hvem Jesus er og hjælp mig at tro på ham og følge ham – så jeg altid må være dit elskede barn i ham. Amen!

Evangeliet til dagen: fra Johannes Evangeliet 8, 42-51.

v42 Jesus sagde til dem: »Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. v43 Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. v44 I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen. v45 Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. v46 Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? v47 Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud.«

v48 Jøderne sagde til ham: »Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?« v49 Jesus svarede: »Jeg er ikke besat af en dæmon, jeg ærer derimod min fader, men I vanærer mig. v50 Jeg søger ikke min egen ære; der er en, der søger den, og han dømmer. v51 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.«

 

Læse-prædiken v/sognepræst, Jens Jørgen Rasmussen

Hvordan var Jesus? Jeg mener, sådan som menneske?

Var han udadvendt – eller indadvendt?

Var han måske lidt barsk i sin omgang med mennesker – eller var han meget venlig, smilende og glad?

Vi ved det ikke rigtigt. Men mon ikke de fleste af os har det billede af ham, at han var et meget venligt og imødekommende menneske, hjælpsom og åben.

Sådan tror jeg han var, og jeg tror han var enormt god til at tale med mennesker – også med mennesker, som mange andre ikke rigtig brød sig om. Og selvom folk havde et dårligt liv bag sig var han ikke fordømmende. Sådan var Jesus – og derfor blev han også kaldt ”ven med syndere” – synderes ven!

Men Jesus havde også en anden side – En side, som kunne være nok så barsk. Han var ikke alene god til at tale venligt med folk – men også god til at tale sandt med folk – og når sandheden fordrede det, var han ikke altid venlig. Sandheden er jo ikke altid så rar og sandheden kan være ilde hørt – Den kan være ubehagelig, at se i øjnene.

Når Jesus kom med sandheden til syndige mennesker, der havde sat livet til på en eller anden måde – i pengegriskhed – i druk i hor – eller hvad det nu var – Når han mødte nogen, der var blevet ødelagt af deres egne eller andres synder – så kunne han være noget så venlig:

Jeg fordømmer dig heller ikke!

Dine synder tilgives dig!

Kom lad os spise sammen!

 Men, når han kom med sandheden til nogen, der mente, at de kunne klare sig selv i mødet med Gud og ikke ville eller kunne se, hvem Jesus var, så kunne Jesus være noget så barsk.

Som nu her, hvor han diskuterer med en gruppe farisæere. (Formodentlig var de farisæere jf. Joh.8,3. – Farisæerne så på sig selv som gode mennesker, der var forbilleder for andre. De gik meget op i, hvordan de kunne tjene Gud på den rette måde – De gik meget op i, at overholde alle Guds gode bud. De så på sig selv, som Guds børn – Gud er vores far, sagde de.)

De troede ikke på Jesus og hvad han stod for – og så siger Jesus til dem: I har Djævelen til far, og I er villige til at gøre, hvad jeres far lyster!

Hold da op”I har Djævelen til far!” Noget af en påstand. –

Forstil dig, at du en dag uden for kirken efter en gudstjeneste hørte nogle fra menigheden stå sammen med præsten og diskutere. Og så hører du en af dem sige til nogle af de andre: I har djævelen til far, og I er villige til at gøre, hvad jeres far lyster!

Hvad sagde han lige? I har Djævelen til far!” – Det er barske løjer. – Rare kirkegængere, almindelige søde troende mennesker!

Kan ordentlige og endda troende mennesker have Djævelen som far – og ikke Gud?

Hvordan kunne Jesus sige den slags?

Endda til nogen, der tog deres gudstro ganske alvorligt?

Hvordan kunne de tage så meget fejl af sig selv – og deres egen tro? Hvordan kunne de tro – at de troede på Gud – mens de i virkeligheden troede på den onde og fulgte hans vilje?

Og det rystende spørgsmål til os, som nu hører Jesu ord: Kan det samme ske for os? Kan det samme være tilfældet for vi pæne kirkelige mennesker, der er bevidste om vores tro på Gud – og bevidste om at være kristne mennesker?

Kan vi også tage så meget fejl? Kan vi tro – at vi tror på Gud – men i virkeligheden gå og tro på Guds fjende og følge ham?

For at finde svar på det spørgsmål, tror jeg vi skal lægge godt mærke til, hvad det var, der skilte Jesus og hans modstandere!

Det var ikke troen på Gud som sådan – De troede alle på Gud – både hans fjender og hans venner. Det var ikke det, der skilte dem.

Det var heller ikke troen på Guds ord og bud som sådan.

Både Jesus selv og hans venner – og hans fjender ville sige, at de troede på Guds ord – og gerne ville holde Guds bud!

Hvad var så forskellen?

Kort sagt – så handlede den om, hvad de troede om Jesus!

Hvordan de forholdt sig til ham!

Hvis du en dag slår op og læser lidt mere fra Johannes Evangeliets 8. kapitel – fra vers 12 – 59 – så ville du se det meget tydeligt!

Det drejer sig om, hvad de troede om Jesus.

I vers 8 siger Jesus: Jeg er verdens lys!

Hans modstandere svarede (kort sagt): Det passer ikke!

Vers 31ff: Jesus sagde: Hvis I bliver i mit ord, skal sandheden gøre jer frie! – De svarede: Vi er da allerede frie – Vi har ikke brug for befrielse – og slet ikke fra dig!

Vers 41ff: De sagde: Vi har kun én far, og det er Gud. – Jesus sagde til dem: Hvis Gud var jeres far ville I elske mig!

Vers 46: Jesus sagde: Hvem af jer kan overbevise mig om nogen synd (vise at Jesus er en synder)? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke?

De svarede ham: Har vi ikke ret i, at du er besat af en dæmon?

Vers 51f: Jesus sagde: Den der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden!

De svarede: Nu ved vi da, at du, at du er besat.

Vers 58 f: Jesus sagde: Jeg er, før Abraham blev født!

Da, svarede de ikke mere – Men de tog sten opfor at kaste dem på ham! De anså ham for en gudsbespotter.

 

Det her med, om de havde Gud eller den onde, som deres far – det handlede ikke om deres tro på Gud, som sådan – Men det handlede om deres tro på Jesus – og hvad de gjorde med Jesus.

Og sådan er det også for os – i vores forhold til Gud. Om det er Gud vi følger – og tror – og lever for – eller det er hans modstander – handler ikke om, hvorvidt vi tror på Gud som sådan – men om vores tro på Jesus – om vi tror på Jesus, som vores Gud.

Den onde har intet imod, at vi tror på Gud – og tror på os selv – hvis bare vi ikke tror på Jesus. Den onde har intet imod, at vi ønsker at følge Gud og Guds bud – hvis bare vi ikke vil have Jesus til at hjælpe os med det. Den onde har intet imod, at vi sætter os for at følge Gud, hvis bare vi ikke ønsker at følge Jesus.

For så ved den onde godt – at det ikke vil lykkes for os.

For ingen kan nå frem til Gud, uden Jesus. Igen kan finde tilgivelse uden Jesus. Ingen kan få evigt liv uden Jesus.

Så tag ikke fejl af din tro, som farisæerne gjorde. Tro ikke blot på en gud i det høje – En gud, som du nu selv forestiller dig, han skal være.

Tro ikke blot på dit eget billede af Gud.

Men tro på Gud, som han kommer til dig. Tro på JESUS!

Han er Guds sande billede.

Ja, han er Gud.

Så når han nu kommer og siger til dig: Jeg er verdens lys! Så svar ham: Jesus så lys også ind i mit hjerte!

Og når han siger: Bliv i mit ord – så skal sandheden gøre dig fri!

Så bed til ham: Jesus gør du også mig fri ved dit ord!

Når han siger: Den der holder fast ved mit ord – skal aldrig i evighed se døden, så bed til ham: Jesus hold også mig fast ved dit ord og giv mig evigt liv!  Osv. …

Tro på hans ord, når han taler til dig. Bed ham om det, som han lover dig! For han er din Gud – og i ham er Gud er din kærlige, nådige far.

Amen!

 

Kirkebøn og velsignelse

Vor Gud og far i Himmelen! Vi beder dig for alle, der bærer på tunge byrder af den ene eller anden slags – for alle syge, sørgende og lidende. – I dag beder vi dig særligt om hjælp mod den verdensomspændende epedemi med coronavirus. Herre ræk din hånd ud med lægedom og stop sygdommens udbredelse – Vær du nær med din hjælp og trøst.

Vi beder dig for den kristne kirke iblandt os ud over verden, særligt for dem, som forfølges pga. troen på dig. Vi beder dig for det jødiske folk, og for deres frihed til at leve som jøder.

Vi beder dig for de utallige mennesker ud over verden, som lider ondt på så mange måder – for hele skabningen, der sukker efter forløsning.

Vi beder dig for vores eget samfund, for alle, der lever alene og for familier og ægteskaber, for børnene og de unge, og for de ufødte børn. Vi beder dig også for de ældre og gamle iblandt os.

Vi beder dig for hele vores samfund med alle institutioner – for ledelse og økonomi og arbejdsforhold. Vi beder dig for den store verden og stormagternes kampe. Vi beder for vort eget land og for folketinget, regeringen og kongehuset, og for vores kommune og kommunalbestyrelsen.

Giv dem og os alle fred, velsignelse og nåde – og led os så vi lever i troen på Jesus Kristus indtil han kommer. Amen!

 Den apostolske velsignelse:

Lad os med apostelen tilønske hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed,

og Helligåndens fællesskab være med os alle.